Dem, du møder, når du er de at spise, er tjenerne. De skal sørge for at tage imod din bestilling, men arbejdet er så meget mere end det. Tjeneren skal nemlig kende menukortet lige så indgående som kokken, og tjeneren skal kunne besvare alle dine spørgsmål om mad og drikke.

Det kan være vigtige spørgsmål om allergier, men det kan også være din nysgerrighed som gæst. Måske vil du gerne vide, hvor dagens fisk er fanget, eller om det er kød, der er opdrættet på en særlig måde. Bestiller I enten det samme eller forskellige retter, så vil I gerne have, at den vin eller øl, der serveres, passer helt perfekt til maden.

Alt dette skal en tjener også kunne, og det er ikke uden grund, at en god tjener har gennemført en uddannelse, for at kunne alt dette og samtidig have styr på alle bordene i restauranten samtidig.

Det sagt, så finder du mange steder, der ikke ansætter uddannede tjenere. Det kan skyldes nødvendighed, men lige så meget at mange, der åbner en restaurant, ikke er klar over, hvor meget en tjener rent faktisk kan.

Det er et hårdt job med mange timer på benene, for alle tjenere ved, at de kommer til at høre om det, hvis oplevelsen ikke er god for kunderne, uanset om det er tjenerens fejl eller ej. Tjeneren bliver bindeleddet mellem kunde og køkken, og tjeneren bliver derfor ansigtet udadtil.

Det er ikke standard at give mange drikkepenge i Danmark, men har du fået en god service, så er det en rigtig god måde at vise det på. Tjenere vil gerne vide, når det har gjort det godt.

Author soren
Published
Categories Det du ser
youplay