Selv om udbruddet af CoVid 19 virussen i foråret – ny coronavirus – betød en gevaldig opbremsning for folks lyst til og muligheder for at gå ud at spise, tage i byen m.v., så er den danske restaurantscene alligevel i fuldt vigør og en blomstrende sag.
Danske kokke har åbnet masser af restauranter de senere år, og mange af dem med et meget højt niveau . Der er for eksempel en snes danske restauranter, som er tilgodeset med en Michelinstjerne, og i forhold til størrelsen på den danske madscene er vi rigtig godt med, når det gælder internationale udmærkelser af danske restauranter.
Har du lyst til at prøve selv
Måske går du selv med en restaurantejer i maven og har lyst til at blive en del af madmarked i udvikling? Så skal du også tænke på indretning af restauranten – brug for eksempel nogle flotte Plakater, som kan sætte et tema på væggene.
Du skal vide, at det er et stort arbejde at drive en restaurant frem til et højt niveau. Mesterkokkene har alle som en brugt mange år på at nå til deres høje niveau. For eksempel har de fleste været volontører til nul kroner i timen rundt omkring på førende europæiske restauranter, og en sådan vej skal du også være indstillet på at gå.
Vejen til en god restaurant går gennem hårdt arbejde. Talent er kun en lille del af det. Måske kender du det gamle ord om, at en god idé består af 90% transpiration og 10% inspiration. Det gælder også i restauranternes verden, hvor de dygtige kokke arbejder lange dage og aftener i deres køkkener.
Spredt over hele landet
Restauranter med stjerner i Michelin-guiden er i dag spredt over det meste af Danmark, hvor de før var forbeholdt den københavnske madverden. Har du mod på at besøge et af stederne og ofre de tusinder af kroner, som en fuld menu med vinmenu koster på en restaurant med stjerner i Danmark, så er der således gode muligheder mange steder i landet.
Aarhus har flere stjernerestauranter med Frederikshøj Kro ved Wassim Hallal i spidsen, men også Fyn, det sydlige Jylland, vestkysten og Nordjylland er repræsenteret på listen. Og er du på Bornholm, kan du besøge restauranten Kadeau, som er en af landets førende restauranter med en stjerne i Michelin-guiden.